Stoa Bostøtte

Du er her:>>>Stoa Bostøtte
Stoa Bostøtte2018-01-17T12:06:56+00:00

Stoa Bostøtte

Stoa Bostøtte er støtte til dig der er sindslidende og ramt af spiseforstyrrelse, skizofreni, personlighedsforstyrrelse eller en anden form for psykosocial krise.

Du har måske været indlagt på hospitaler eller boet i døgntilbud, men du vil nu gerne prøve kræfter med at klare dig i egen bolig med individuelt tilpasset behandling. Det kan også være du bor i egen bolig nu, men oplever at det er svært og vil fungere bedre hvis du fik støtte til at klare det. Eller det kan være, at dine ønsker og behov ikke passer ind i de muligheder for støtte, det offentlige kan tilbyde.

Hvad kræver det

  • Du skal i udgangspunktet kunne klare dig uden nattevagt, men vi tilbyder telefonisk støtte hele døgnet.
  • Du skal i et vist omfang være i stand til at følge aktiviteter i byen.
  • Først og fremmest skal du være motiveret for at arbejde med de ting der er svære for dig.

Støttens omfang og indhold aftales individuelt med dig og den betalende kommune.

Dagligdagen

I det daglige arbejder vi med en kreativ blanding af ansigt til ansigts-kontakt, sms og mailstøtte, og hjælp til selvhjælp, med mulighed for justering når der er krise.

Der er således støttemulighed på hverdage fra kl. 09.00-19.00, og i weekender fra 10.00-18.00, der er dog også mulighed for støtte udover disse tider, hvis der er et særligt behov.
I tilfælde af krise, hvor der ikke er medarbejdere tilstede, vil der være mulighed for telefonisk kontakt.

Stoa Udgående Team, Træningsgruppens pandekager

Når du bor under Stoa Bostøtte, kan du deltage i træningsgruppe og madklub.

Vi kan f.eks. give støtte til:

  • At planlægge din dag og fremtiden.
  • At huske din medicin.
  • Økonomi, budget og indkøb.
  • At indrette dig i egen bolig.
  • At lære rengøring, tøjvask, personlig pleje og madlavning.
  • At få motion fx gymnastik, ridning, gåture.

Behandlingsmetoder

Du kan læse mere om vores behandlingsmetoder her. De enkelte tiltag tilpasses, så de kan udfoldes i brugerens eget hjem. Vi tilbyder desuden:

  • Rådgivende samtaler
  • Kropsbehandling
  • Social træning, madklub, biografture, teater ture, på cafe, bowling osv.
  • Hjælp med kontakt til arbejdspladser mv.