Hvad er spiseforstyrrelser?
En spiseforstyrrelse er kort fortalt en psykisk lidelse, der kommer til udtryk ved, at man har et usundt og tvangspræget forhold til mad, der tager så meget overhånd, at det får konsekvenser for dig, både fysisk, psykisk og socialt.
Derudover kan spiseforstyrrelser have mange forskellige symptomer og udtryk. En spiseforstyrrelse kan være svær at opdage, før det tager helt overhånd, da symptomerne kan være overlappende med hvad vi betragter som normal og sund adfærd. Og nogle mennesker udvikler en spiseforstyrrelse, som reaktion på at være i et (tilsyneladende sundt og attraktivt) miljø, med stort fokus på kroppen, som elitesportsudøvere, modeller eller balletdansere.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade anslår at omkring 75.000 danskere – børn, unge og voksne, lider af en spiseforstyrrelse. Af disse lider 5.000 af Anoreksi, så selvom det er den lidelse mange forbinder med ordet spiseforstyrrelse, er det ikke den mest udbredte. Derimod lider 30.000 danskere af bulimi og 40.000 af tvangsoverspisning (BED). For øvrige typer af spiseforstyrrelser har man ingen præcise opgørelser. Der er langt flere kvinder end mænd blandt de ramte, selvom der gennem de senere år er et stigende antal mænd, som døjer med lidelsen.
Sygdommen skaber ofte en splittelse eller ambivalens i den syge, så du hele tiden har to indre stemmer, der kæmper om opmærksomheden – spiseforstyrrelsens stemme og din egen. Det kan du læse mere om her.
Symptomer
Der findes flere forskellige typer af spiseforstyrrelser med forskellige symptombilleder, herunder:
Anoreksi
Ved anoreksien kommer spiseforstyrrelsen til udtryk ved et overdrevent, kontrolleret fokus på krop og vægt, med et ønske om at tabe sig. Det betyder at man underspiser eller helt undlader at spise, hvorved vægten/BMI kan blive så lav, at det er livstruende. Mange der døjer med anoreksi, anvender også andre metoder, som overtræning eller opkastninger, til at holde vægten nede. Anoreksi har den højeste dødelighed blandt alle psykiske lidelser, da den belaster fysikken så voldsomt.
Bulimi
Ved bulimien oplever den ramte løbende kontroltab i forhold til indtagelsen af mad, hvor store mængder af – ofte usund – mad indtages. Det er det man også kalder overspisning. Dette fører til kompenserende adfærd, hvor man f.eks. kaster op, tager afføringsmidler, vanddrivende medicin, og/eller medicin der øger stofskiftet, evt. i kombination med overmotionering for ikke at tage på. Den ramte er ofte plaget af skyld og skam over disse kontroltab. Sygdommen optræder ofte i forlængelse af en skrap slankekur, hvor det bliver en uhensigtsmæssig metode til at holde vægttabet.
BED (Tvangsoverspisning – Binge Eating Disorder)
Tvangsoverspisningen er kendetegnet ved at man, som ved Bulimi, oplever kontroltab i forbindelse med tilbagevendende, tvangsmæssige episoder med overspisninger af store mængder af mad. Efter episoden oplever mange stor skyld, skam og væmmelse, der kan lede til lavt selvværd og en følelse af at være forkert. Modsat Bulimien, har man ved BED ikke kompenserende adfærd, hvorfor mange bliver overvægtige som resultat af overspisningen.
Ortoreksi
Ved ortoreksi har den ramte et overdrevent fokus på sundhed og strikse kostregler, som følges præcist. Adfærden starter ofte tilforladeligt ud, med et ønske om at blive sundere gennem at optimere kostens kvalitet. Dette kan dog føre til at flere og flere fødevarer udelukkes af kosten, fordi næringsværdien ikke anses for at være god, såsom fedt, sukker, gluten etc, hvorved kosten bliver meget ensidig, hvilket kan føre til fejlernæring. Over tid kan det strenge kostfokus blive en ond spiral, der også påvirker psyken og gør det svært at deltage i sociale arrangementer, da et brud på reglerne giver intenst ubehag og leder til kompenserende adfærd i form af endnu strengere kostregler, udrensninger o.lign.
Ortoreksi er endnu ikke en selvstændig diagnose, men vi har den alligevel med, da ganske mange mennesker har disse symptomer (LMS anslår 2% eller hvad der svarer til 87.000 danskere), lige mange mænd og kvinder.
Megareksi
Megareksi er ikke en spiseforstyrrelse i diagnostisk forstand, men vi har den alligevel med, da mange af symptomerne minder om symptomer på spiseforstyrrelser. Som med anoreksien, oplever også mennesker med megareksi, at deres krop er forkert – her at den er mindre, end den rent faktisk er. Dette kan føre til overtræning, træningsafhængighed og kontroladfærd i form af at man følger proteinrige og fedtfrie diæter i et omfang, der gør det svært at have en almindelig hverdag.
Vi har stadig kun meget lidt data om megareksi, men det er tilsyneladende mest udbredt blandt mænd i alderen 17-35 år.
Andre tilgrænsende diagnoser
Selvskade: Mange mennesker der lider af en spiseforstyrrelse, selvskader også på forskellig vis.
Har jeg en spiseforstyrrelse?
Her kan du tage Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskades test for om du kan have en spiseforstyrrelse.
Kan man blive rask?
Det er muligt at komme sig helt over en spiseforstyrrelse, men der er større chance for bedring, jo tidligere man kommer i behandling og mange sygdomsforløb strækker sig over flere år. Ved anoreksi bliver over halvdelen raske, ved bulimi er 65-75% raske efter 10 år. Dertil kan det at komme sig have forskellige udtryk. Man er måske i stand til at holde sig normalvægtig, men har stadig en del af de psykiske symptomer.
Behandling
Behandlingen af spiseforstyrrelser omfatter som oftest kostvejledning, psykoedukation, terapeutiske tilgange og til tider medicinsk behandling af psykiske følgesygdomme, som angst eller depression.
I Stoa Gruppen anvender vi en tresporet tilgang til behandling af spiseforstyrrelser, som indbefatter at vi arbejder med det fysiske velbefindende, det psykiske og de sociale udfordringer, der måtte være.
Myter
Det er kun unge piger der har spiseforstyrrelser
Dette er ikke sandt, selvom spiseforstyrrelser hyppigere rammer piger end drenge, har også en del mænd spiseforstyrrelser. Det er heller ikke kun unge mennesker der rammes, ca. halvdelen af de mennesker der kæmper med en spiseforstyrrelse, er voksne.
Man har først en spiseforstyrrelse, når man er undervægtig
Som vi også beskriver det, findes der flere varianter af spiseforstyrrelser, hvor man ikke bliver undervægtig. Spiseforstyrrelsen handler således ikke så meget om vægt, men mere om den adfærd man har omkring mad, vægt, krop og kontrol. Og at denne adfærd kommer til at styre så meget, at man har svært ved at føre en normal tilværelse.
