Det er virkelig en frihed!
Vi har fået lov til at dele en af beboerne i bostøttens historie om at flytte for sig selv, fra botilbud til bostøtte.
Hun beskriver det sådan her:
Efter næsten 15 år som beboer på Stainagaard, og næsten 20 år på bosted i alt, er jeg flyttet for mig selv.
Det var en virkelig skræmmende tanke at skulle flytte “hjemmefra”. Men det er også den rigtige beslutning, selvom jeg i starten ikke selv troede på det.
Min første tanke var: Jeg skal have en hund!
Så det gik jeg i gang med at finde. Jeg vidste at jeg ville have en stor hund. Og efter at jeg har været i Japan, tænkte jeg, at jeg gerne ville have én hvor der var noget Akita Inu i. Valget faldt på en blanding af Akita Inu, Samojede og Islandsk Fårehund.
Jeg flyttede fra Stainagaard om tirsdagen og fredag tog jeg ud og hentede Yoshi, som dengang var 8 uger gammel.
Næste tanke var: Hvordan dælen skal jeg kunne finde ud af at bo ”selv”?
Men der opdagede jeg, at jeg havde et rigtig godt bagland i Stainagaard og Stoa, som tror 100% på at jeg godt kan selv, også når jeg ikke selv mener det.
Nu har jeg boet for mig selv i snart 5 måneder sammen med Yoshi og det er virkelig dejligt. Men en gang imellem kommer de der skræmmende tanker stadig – kan jeg godt? Gør jeg det godt nok? Men det er bare tanker, for jeg ved at jeg gør det godt nok og jeg kan se at jeg kan.
Min “lille” hundehvalp er nu 5 måneder gammel og vejer allerede 25kg og er en rigtig bamse, som bare elsker at snakke med folk og lege.
Jeg startede ud med en idé om, at han ikke skulle være i sengen. Men man kan da ikke stå for de øjne – så nu har jeg ikke selv så meget plads i sengen mere.😅
Vi har gået til hvalpetræning og skal snart starte på noget mere specialiseret træning, da jeg gerne vil have ham certificeret som servicehund.
Tilbage til hvordan det er at bo selv. Jeg er flyttet fra et værelse på Stainagaard til et rækkehus med egen have. Det er en stor omvæltning! Der er rigtig meget, som jeg selv skal have styr på! El, vand og varme har jeg aldrig tænkt på før. At huske at køleskabet ikke fylder sig selv op. – Selv de helt basale ting, som at købe ind alene, er jo helt nyt.
Jeg er virkelig glad for bostøtten, da det giver en vis tryghed at vide, at der er nogen der kan gribe mig, hvis det hele ramler. – Eller når jeg bare har et helt almindeligt spørgsmål.
Det er virkelig en frihed at bo for mig selv! En lille ting, som selv at bestemme hvad og hvornår jeg spiser, betyder bare utrolig meget.
