Kvalitet & Tilsyn
Tilsynsmyndigheder vi samarbejder med:
Stoa Fondens botilbud er godkendt af Social Tilsyn Midt og findes på Tilbudsportalen.
Vi hører også under Styrelsen for Patientsikkerheds Risikobaserede Tilsyn, men har endnu ikke haft besøg af en tilsynsførende herfra.
Dertil hører alle afdelinger under arbejdsmiljøtilsynet.
Botilbuddet Stainagaard får også besøg af Fødevarestyrelsen.
Botilbuddet Adelgade blev akkrediteret tre gange under Akkreditering Danmark, senest i 2014, og vi har taget praksisser herfra med i vores kvalitetssikring.

Kvalitetssikring
Vi arbejder systematisk med at sikre høj kvalitet i vores ydelser. Det gør vi ved løbende at evaluere vores indsatser og metoder og lave resultatdokumentation. Dertil videreuddanner vi os og følger med i forskningen indenfor de felter vi arbejder med, så vi forbliver fagligt skarpe og har den nyeste viden.
I det daglige dokumenterer vi vores indsats i vores interne journalsystem, bl.a. i forbindelse med opfølgning på mål og observationer i SUM og SOL (se evt. beskrivelse af SUM og SOL under Metoder og tilgange). Dette sikrer stringens i vores tilgang, hvilket er til gavn for både beboere, medarbejdere og vores samarbejdspartnere.
En gang om måneden mødes alle medarbejdere og ledelsen til vores interne undervisningsdage. Her arbejder vi aktivt med teorierne bag vores tilgange og metoder og vender konkrete emner, der sikrer at vi har samme faglige forståelse og at vores praksis lever op til vores værdigrundlag. Det er også på disse dage vi løbende og systematisk analyserer, diskuterer og reviderer politikker og procedurer, for at sikre at det vi siger vi gør, rent faktisk også er det er foregår i det daglige.
Alle pædagogiske medarbejdere har løbende supervision, både gruppebaseret og individuelt, ved intern og ekstern supervisor. Vi prioriterer dette, da en stor og vedvarende opgave for miljøterapeutisk personale er at opsamle, tolerere og siden verbalisere den uro, vrede, frustration, smerte og angst som beboerne kan rumme, i kraft af deres sygdom. Uden et forum hvor disse følelser kan ventileres og identificeres er risikoen for slid på personalet, eller reaktivitet i den miljøterapeutiske praksis, forhøjet. Vi tilbyder desuden akut supervision og debriefing, både individuelt og gruppebaseret, efter evt. krisesituationer.
Ledelsen er desuden aktive i netværk, der på et højere niveau arbejder for at sikre kvalitet på det sociale område.
Botilbuddet Adelgade på Tilbudsportalen
Botilbuddet Stainagaard på Tilbudsportalen
Find Styrelsen for patientsikkerheds seneste rapport vedr. Botilbuddet Adelgade her
Find Styrelsen for patientsikkerheds seneste rapport vedr. Botilbuddet Stainagaard her
Fødevarestyrelsens seneste rapport fra Botilbuddet Stainagaard
Det skriver Socialtilsyn Midt i deres rapporter om botilbuddene:
Indrapporter en UTH
Som alle andre steder der hjælper mennesker indenfor sundhedsområdet, indrapporterer vi også utilsigtede hændelser, med henblik på at forebygge og opsamle viden om de områder, hvor der kan være plads til forbedring.
Siden 2023 har du også som den det handler om – eller som pårørende – kunnet indberette en utilsigtet hændelse, læs mere i denne folder.


