Stoa Akuthjælp
Stoa Akuthjælp er et tilbud til dig, der står med akut behov for hjælp i forbindelse med en krise.
Med Akuthjælp tilbyder vi at støtte dig, og eventuelt dine pårørende, med en hurtigt etableret indsats indenfor 24 timer.
Støtten vil foregå i dit eget hjem og vi aftaler på forhånd hvad vi skal hjælpe med, hvordan og hvornår.
Før vi kan komme ind i billedet, skal du kontakte din sagsbehandler i kommunen og spørge om mulighed for hjælp. Når din sagsbehandler har kontaktet os og givet grønt lys til at yde dig hjælp, kontakter vi dig.
Med akut hjælp ønsker vi at gribe ind, inden det hele bliver for svært og på den måde forsøge at undgå at din situation forværres, indtil der bliver lagt en mere langsigtet plan.