Læs mere om vores metoder og tilgange

Recovery

Recovery (på dansk ’at komme sig’) handler om at genvinde magten over eget liv og finde ud af at leve med de vanskeligheder og begrænsninger det giver, at have en alvorlig psykisk lidelse. Det er en empowermentorienteret proces, der betyder at vi betragter dig som den største ’ekspert’ i dit eget liv.

Vi arbejder sammen med dig, igennem en ligeværdig dialog, så du finder mening i de symptomer du har, det være sig stemmer, negative tanker, impulser om selvskade o. lign.

Vi hjælper dig også til at udvide dit perspektiv på hvilke handlemuligheder du har. I hverdagen betyder det, at du har medansvar for at benytte dig af disse muligheder og hele tiden tage små skridt mod dine overordnede mål og drømme. Samtidig anerkender vi, at det i perioder kan opleves som et skridt frem og to tilbage og at der vil være dage hvor du magter mere end andre.

Miljøterapi

Miljøterapi er en metode, hvor man inddrager alle de ting der foregår i nærmiljøet, praktisk og socialt, som en del af den terapeutiske proces. I praksis anskuer vi alle aktiviteter i Stoa Botilbud og Stoa Bostøtte, gennem miljøterapeutiske briller.

Konkret bruger vi miljøterapien til at træne de daglige gøremål sammen, fx madlavning, rengøring, indkøb, opvask m.m. Vi bruger også miljøterapien til at træne at være sammen i grupper og forstå hvad der sker i os selv hver især, og i de andre.

Dertil arbejder vi med kulturen i huset/træningsgruppen, med medindflydelse, konflikthåndtering, forskelligheder imellem os osv.

På den måde arbejder vi bevidst med både bevidste, men også ubevidste, processer.

Gennem den miljøterapeutiske behandling kan du således arbejde med dig selv og dine udfordringer i et trygt, men udfordrende og udviklende, miljø. Du vil få mulighed for at tilegne dig nye kompetencer, samt arbejde med mere interpersonelle problemstillinger.

Relationel behandling

Relationel behandling som metode tager udgangspunkt i, at det er i relationen med andre mennesker, at man lærer og udvikler sig. I vores arbejde har vi i høj grad erfaret, at det er dette, der giver bærende resultater på den lange bane.

I praksis betyder det, at vi tager hensyn til din baggrund og historie. Vi strækker os meget langt for at efterkomme dine individuelle ønsker og behov. Vi har selvfølgelig nogle retningslinjer for, hvad der kræves for at kunne bo i Stoa Botilbud og Stoa Bostøtte, men hensynet til den enkeltes velbefindende og til den gode relation kommer altid i første række.

Vi lægger vægt på, at du som bruger kan mærke, at vi medarbejdere holder af dig, og er der for dig, lige meget hvad. Vi vægter tillige, at der er ’fælles fodslag’ i de professionelle relationer omkring dig. Vi støtter op om dine ’ikke-professionelle’/’ikke-pædagogiske’ relationer og hjælper til at skabe og vedligeholde disse, hvis du ønsker det.

Du er selv med til at bestemme, hvem der skal være din tovholder, da det er væsentligt, at der er god kemi imellem jer. Tovholderen udarbejder, i samarbejde med dig og ledelsen, udviklingsplaner og statusser – som hovedregel hvert halve år. I de individuelle ugemøder med tovholderen er der mulighed for at få en længerevarende og værdifuld én til én kontakt.

På ugemøder og fælles beboermøder taler vi blandt andet om de ting, der sker i relationen mellem mennesker – f.eks. dem vi bor sammen med – og hvad det betyder. På denne måde lærer du bl.a. at håndtere interpersonelle konflikter.

Mange af beboerne i botilbuddet har været udsat for tillidsbrud og har derfor svært ved at knytte sig til andre. Derfor lægger vi meget stor vægt på at vores pædagogiske medarbejdere, faste såvel som vikarer, er hos os i en længerevarende periode. Som medarbejdere bruger vi på den måde os selv som redskab. Vi er bevidste om, hvordan vi komplementerer hinanden, og hvordan vores relationer påvirker dig som beboer.

På samme måde giver opbygningen af Stoa Gruppen, med indslusning, botilbud, udslusning og bostøtte, mulighed for en god og tryg overgang til en mere selvstændig boform efter endt ophold i Stoa Botilbud. Hele vejen vil du have tilknyttet pædagogisk personale, som du kender og har tillid til, hvilket er med til at øge chancen for at overgangen bliver en succes.

Ved at have arbejdet med det relationelle gennem mange år, har vi erfaring for at denne tilgang skaber tillid og hjælper den enkelte til bedre at forstå sig selv og omgivelserne. Man bliver bedre til at overholde aftaler, tage ansvar for eget liv og udvikling, og i at mestre hverdag såvel som kriser.

Mentalisering

Mentalisering er en måde at træne sig i at se sig selv udefra og andre indefra. Metoden øger din forståelse for dine egne tanker, følelser, motiver og handlinger. Samtidig bliver du også bedre til at forstå andre menneskers tanker, følelser, motiver og handlinger.

Som medarbejdere arbejder vi både med en bevidsthed om vores egen mentalisering og med at hjælpe dig til at få en forståelse for hvordan du selv og andre mentaliserer. Vi stiller os nysgerrigt og undersøgende i forhold til hvad du tænker og føler, og hjælper dig til at forstå og sætte ord på det. Det foregår især i den individuelle terapi, miljøterapien og gruppeterapien.

Vi anvender denne metode fordi vi har efaring for, at man, når man bliver bedre til at mentalisere, får nemmere ved at have relationer til andre mennesker, idet man får lettere ved at forstå sig selv og dermed også andre. Mentaliseringen hænger således tæt sammen med den relationelle behandling.

Tresporet behandling af spiseforstyrrelser

Vores metoder til behandling af spiseforstyrrelser understøtter Socialstyrelsens nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Leder i Stoa Gruppen, Heidi Sørensen, har desuden været med til at udvikle KOK-uddannelsen, en efteruddannelse i behandling af spiseforstyrrelser, til fagprofessionelle.

Vi behandler spiseforstyrrelsen ud fra tre spor, fordi det er vores erfaring, at kombinationen af praktik, og det at arbejde med det interpersonelle i rehabiliteringsforløbet, har den største effekt.

De tre spor består af:

– Et handlingsorienteret, fysisk spor, hvor vi sammen arbejder på at du får et normaliseret og stabilt spisemønster, uden opkast, afføringsmidler og overmotionering.

– Et terapeutisk, psykisk spor, hvor vi arbejder med de svære følelser der opstår, når man går imod spiseforstyrrelsen, samt med de mulige årsager til spiseforstyrrelsen.

– Det tredje spor er det sociale, relationelle, hvor vi arbejder med dine relationer til andre mennesker.

Det handlingsorienterede spor indebærer at du modtager støtte til spisning, kostplanlægning, motion og aktivitet.

Konkret betyder det, at der f.eks. er faste spisetider i botilbuddet og at der altid deltager en eller flere medarbejdere i måltidet. Vi er opmærksomme på at tilbyde almindelig, sund mad med mulighed for at få grønt til alle måltider. Måltiderne forberedes og planlægges i samarbejde med dig og vi hjælper med at afveje og opmåle mad i de rette mængder. Vi taler ikke om mad imens vi spiser, men snakker ellers løbende om maden og hvad der er normalt og unormalt. Du kan efter behov få individuelle aftaler omkring spisningen – eksempelvis, at du skal have samværstid med en medarbejder efter måltider.

Herudover arbejder vi med kostdagbøger, som du som beboer udfylder, vi registrerer måltider, evt. opkastninger, vægt og holder øje med blodprøver. Vi støtter dig i at udarbejde og/eller overholde eventuelle kostplaner og vi foretager vejning og udarbejder BMI skemaer, hvis det er relevant.

I ugemøderne og de rådgivende samtaler, taler vi om spiseforstyrrelsens mekanismer og indvirkning på dit liv og dine handlinger. Vi er opmærksomme på at få fat i den del af dig, der ønsker at spise og blive rask. Alt efter hvilken type spiseforstyrrelse, det drejer sig om, spørger vi ind til din kost, motion, opkast og afføringsmidler, samt evt. anden selvskade.

I det terapeutiske spor arbejder vi sammen med dig på at forholde os til – og bearbejde – de svære følelser, der følger af arbejdet med spiseforstyrrelsen, samt til arbejdet med relationer til andre mennesker. Du kan læse mere om vores terapeutiske tilgang under fanen terapeutiske samtaler.

I det relationelle spor støtter vi bl.a. op omkring, at du udvikler og fastholder et ungdomsliv med aktiviteter udenfor huset. Desuden hjælper vi dig med at koordinere samarbejdet med relevante parter, fx Center for Spiseforstyrrelser i Århus, familie, netværk, diætister, psykiatrisk afdeling m.fl. Metoden bygger på den relationelle behandling, som du kan læse mere om på fanen der hedder sådan.

Vi har erfaring for, at når du får fat i spiseforstyrrelsens mønster og funktion er det muligt, at samarbejde om forandring og rehabilitering. I de perioder, hvor du ikke selv kan bære håbet om forandring og helbredelse, bærer vi det for dig. Vi giver ansvaret tilbage i takt med, at den raske del af dig udvikles.

Social Træningsgruppe

Vores træningsgruppe er et tilbud til både botilbud, bostøtte og eventuelle beboere i udslusning, hvor vi mødes tre gange om ugen. Der er typisk mellem 3-6 deltagere i gruppen, samt en medarbejder.

Vi mødes fast tirsdag og torsdag i 4 timer fra midt på eftermiddagen, for at tilberede og spise aftensmad sammen. Alle hjælper til med de praktiske opgaver omkring indkøb og madlavning, i det omfang de har ressourcerne til det. Søndag mødes vi et par timer om eftermiddagen omkring hyggelige aktiviteter som spil, håndarbejde etc.

Vi tager ind imellem på ture, dels på vores årlige behandlingstur, men det kan også være mindre ture til skov, sø, biograf eller sports og kulturbegivenheder.

Den årlige behandlingstur er en længere tur, hvor vi tager afsted en lille uges tid til forskellige destinationer. Vi har fx været i Berlin, Skagen, Hamborg, København og Barcelona. Formålet med turen er at klæde dig på til at kunne komme omkring og være afsted på ferie, når du engang ikke er på Stoa længere.

Træningsgruppen som sådan har til formål at give dig et rum, hvor du, i trygge og rimelig forudsigelige rammer, kan praktisere og træne alle de ting, der kan være svære i det sociale samspil.

Foto fra behandlingstur til Skagen, 2017.

Psykoterapi

At arbejde med sig selv og sine vanskeligheder i et psykoterapeutisk forløb har vist sig at have en god effekt på de fleste psykiske lidelser. Det skyldes, at psykiske symptomer som angst, depression, spiseforstyrrelse, tvangstanker og andre tilbagevendende reaktioner som uvirkelighedsfornemmelse, uro og humørskift som regel kommer af erfaringer fra svære situationer eller betingelser i ens liv, og som man kan få en bedre forståelse af igennem samtaler hos en psykolog.

Det kan være erfaringer med at være anderledes, at være udenfor, at være besværlig for andre. Det kan også være erfaringer med svigt og afvisninger, at skulle tilpasse og indordne sig andres behov og – ofte negative – følelser for meget og at have fået sine fysiske eller psykiske grænser overskredet. Psykiske symptomer opstår ofte i forbindelse med sådanne former for overbelastning, og for at overvinde vedvarende psykiske symptomer, kan man have behov for at forstå hvilke situationer, der er svære at være i og hvordan man kan blive opmærksom på og fungere i disse på en sund måde.

For mange drejer det sig især om at forstå sine egne reaktioner bedre, når det handler om at være i kontakt med de mennesker der betyder mest i ens liv, -forældre, kæreste, venner og veninder, men også hvad der kan ske med én i skoleforløb og i grupper sammen med andre mennesker. Det er især i vores relationer, at følelser og forestillinger knyttet til vores oplevelse af hvem vi selv er, bliver aktive og påvirker os.

Hos os får du tilbudt psykoterapeutisk vurdering og psykoterapi hos vores tilknyttede psykolog. Samtalerne foregår på vores kontor i Botilbudet i Adelgade. Man vil som regel få tilbud om en fast tid om ugen, 50 minutter ad gangen. Til de første samtaler vil der være fokus på introduktion, dvs. at lære hinanden at kende i den form for kontakt, som skal bruges til at give plads til svære følelser og tanker.

For mange kan der opstå både nysgerrighed og nervøsitet, men også andre reaktioner kan vise sig, og det er vigtigt at tale om og undersøge disse fremfor at holde dem tilbage. Samarbejdet med en psykolog handler nemlig om at få forståelse for dine reaktioner, så du bedre kan bruge dem til at tage vare på dig selv og være tilstede i dine relationer, som den du er.

Som oftest vil det psykoterapeutiske tilbud foregå sideløbende med at man også er i psykiatrisk behandling med psykofarmaka. Derudover vil der være et samarbejde med medarbejderne i Stoa Gruppen, der i dagligdagen er med i de vanskelige situationer, hvor ens sværeste symptomer viser sig.

Kropsbehandling

Vi tilbyder stressreducerende massage/kropsbehandlijng udenpå tøjet en gang om ugen. Der arbejdes med forskellige variationer af pædagogisk massage, ud fra hvor du befinder dig i dit liv og dit udviklingsforløb.

Vi anvender individuelle redskaber og tilpasser massagen til dig. Det kan fx være massage med bestemt rytme og forudsigelighed, der går igen fra gang til gang. Eller massage med fokus på at mærke kroppen og derved komme væk fra tanker. Eller der kan arbejdes med visualisering under massagen.

Vi tilbyder massage fordi den kan være med til støtte op omkring de øvrige behandlingsformer. Under behandlingen får du et rum til indre refleksion og omsorg. Efter behandlingen oplever du typisk at have en bedre kropsoplevelse og øget indre ro, da berøring af huden, gennem f.eks. massage, frigør hormonet Oxytocin, der fremkalder velbehag.

NADA

NADA er en form for øre-akupunktur, udviklet som et supplement til andre behandlingsmetoder i psyko-sociale recoveryforløb. Metoden rummer et meditativt element, og har til formål at få dig i kontakt med dig selv og dine egne ressourcer. NADA kan også bruges mere akut til lindring af f.eks. stress, angst eller søvnproblemer.

Vi anvender NADA som et fast tilbud i behandlingen, på lige fod med andre stressreducerende behandlingsformer. Størstedelen af det faste pædagogiske personale er uddannet i at give NADA, så det kan gives både akut og i planlagte forløb, alt efter hvad behovet er.

SUM – Stoas UdviklingsModel

For at hjælpe dig med at sætte konkrete mål for dit ophold hos os, har vi lavet vores egen udviklingsmodel, SUM (Stoas UdviklingsModel).

Inden for de første tre måneder af dit ophold vil du og din tovholder lave din første udviklingsplan ud fra SUM. En udviklingsplan er en konkret beskrivelse af hvad du har behov for og ønsker at arbejde med i den kommende periode og lægger sig op ad den handleplan du har udarbejdet med din sagsbehandler i kommunen. Din udviklingsplan vil herefter løbende blive opdateret og fornyet, alt efter hvordan det går og hvad du ønsker at fokusere på.

Når vi laver dine udviklingsplaner hjælper vi dig til at sætte mål, der er betydningsfulde for dig. Vi gør meget ud af, at det er dine egne mål og drømme, da det er dit liv det drejer sig om. Udviklingsplanen er med andre ord et slags kompas, der hjælper både os og dig med at forblive skarpe på, hvordan vi bedst muligt kan støtte dig i at få succes med de aktiviteter og mål, du sætter dig.

Ofte sætter en udviklingsplan fokus på de konkrete ting, der kan forbedre din dagligdag, som helbred og netværk – bl.a. til familie, venner og kæreste – og på hvad der kan gøre dig bedre til at klare hverdagen. Efterhånden vil udviklingsplanen også handle om at opnå større selvstændighed.

Din udviklingsplan er udgangspunktet for de ugentlige møder med din tovholder. En eller to gange om året udarbejder din tovholder en status, over den udvikling der er sket i perioden. Vi vil herefter lave en ny udviklingsplan for den kommende periode.

SOL (Stressreduktions- Og Læringsmodel) er et stressreduktionsredskab vi har udviklet, som kan hjælpe både beboere og medarbejdere, til at passe på os selv og hinanden. Og til at forebygge, at presset bliver så stort i den enkelte, at det udløser konflikter eller selvskade.

Hvad indeholder modellen

SOL er bygget op, som en kombination af WRAP (Wellness Recovery Action Planning) og Trafiklysmetoden.

WRAP er et evidensbaseret recoveryprogram, baseret på fem elementer:

  1. En daglig vedligeholdelsesliste
  2. Identificering af, hvad der udløser forværring
  3. Identificering af tidlige advarselstegn
  4. Øvelser i forhold til at genkende tidlige advarselstegn og kunne reagere på måder, der vil hjælpe borgeren til en hurtig bedring
  5. Kriseplan

Trafiklysmetoden, eller grøn, gul, rød – princippet, er et system, hvor grøn dækker over hvordan vi har det, når vi er i ro og balance og gul og rød dækker over situationer, hvor vi er pressede i forskellig grad.

En række af de årsager, der typisk kan bringe os i de forskellige sindstilstande er ens for alle. F.eks. vil de fleste i løbet af en sorgproces opleve at være i det røde felt. Samtidig er der for de fleste også en række ”triggere”, som er særlige ting eller begivenheder man har erfaringer med fra fortiden, der kan bringe en i en særlig følelsesmæssig tilstand, på godt og ondt. Herunder er det godt både at forsøge at identificere triggere der kan gøre det svært for en, men også kilder til velvære, hvor man kan hente hjælp til at berolige sig selv i perioder hvor man er presset.

Vi anvender disse farvekoder, fordi man, i situationer hvor man er meget presset, som oftest ikke kan tænke rationelt og overskue konsekvenser. Med en farvekode, hvor alle på forhånd er indforstået med hvad den dækker over, kan man, på en enkel måde, kommunikere hvordan man har det og hvilken type hjælp man har behov for, for at komme bedst muligt igennem den pressede situation.

Ved på forhånd at afdække hvilke triggere den enkelte har, kan man også hjælpe både sig selv og andre til at handle mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation.

Kost & Motion

I Stoa Botilbud vil vi gerne inspirere til en sund livsstil, der indbefatter almindelig, sund mad med mulighed for at få grønt til alle måltider og motion i passende mængde.

Vi bruger skoven til at løbe og gå ture i og støtter op om aktive fritidsaktiviteter, hvor mange beboere f.eks. bruger svømmehal og fitnesscentre.

I forhold til kosten tager vi udgangspunkt i sundhedsstyrelsens 8 kostråd og i ’tallerkenmodellen’. I tallerkenmodellen består et måltid som udgangspunkt af 40% kulhydrater (pasta, ris, kartofler, bulgur, kikærter, korn eller lignende), 40% grønt og 20% protein (kød, bønner, tofu el. lign.).

Alle beboere deltager i madlavning på skift. Gæster er velkomne til at spise med efter aftale, så både andre beboere og medarbejdere er forberedt.

Da en del af de mennesker som bor hos os er udfordret af spiseforstyrrelser er strukturen omkring mad og måltider indrettet herefter. Konkret betyder det bl.a. at der er faste spisetider i botilbuddet og at der altid deltager en eller flere medarbejdere i måltidet.

Der er måltider 5-6 gange i døgnet alt efter behov og der er mulighed for samværstid med en medarbejder efter måltiderne. Vi arbejder med personlige kostplaner ved behov. Du kan læse mere om vores øvrige tiltag omkring kost og spisning særligt møntet på behandling af spiseforstyrrelser under fanen der hedder ‘Tresporet behandling af spiseforstyrrelser’.