Huset
Stoa Botilbud Adelgade har til huse i en hyggelig, ældre ejendom på Adelgade 2B i Skanderborg, tæt på skov, sø og bymidten. Der er ca. 3 km. fra botilbuddet til Skanderborg Station.
Vi tror på det fysiske miljø som en helbredende faktor. Derfor er huset indrettet hjemligt og rart, og vi lægger vægt på at her er rent og pænt. Hver beboer har et eller to værelser til rådighed. Der er to til tre beboere om hvert badeværelse. Der er adgang til et fælles, nyrenoveret køkken og en hyggelig stue.
I stueetagen er der en separat medarbejderafdeling med kontor og sove/hvilerum.
Vi har en hyggelig gårdhave, hvor vi har udsigt til søen. Her holder vi grillaftner og andre aktiviteter om sommeren. Skoven og søerne giver mulighed for smukke gåture og anden motion. Husets beliggenhed tæt på bymidten giver mulighed for, at du som beboer deltager i indkøb og andre aktiviteter i byen. Eksempelvis kan man gå i biografen sammen eller på café. Der er desuden flere beboere, der benytter sig af muligheden for at få fritidsjob i byens butikker eller biograf.

Spisekøkkenet i Botilbuddet Adelgade med udsigt til gårdhaven.